Nabokrig- Konfliktmægling på DR

dr-logoresize.gif

Danmarks Radio sender den. 19 august første program af i alt 3 om mægling i nabokonflikter. 

Jesper og Bo fra Center for Konfliktløsning er mæglere i første program der fortæller historien om en nabostrid i Vendsyssel. CfK er mange gange tidligere blevet kontaktet af TV for at deltage i konfliktmægling for åben skærm, men det er første gang vi har sagt ja. Programmet er en rigtig god mulighed for at få et lille indblik i hvad det vil sige at være part, men også mægler, i en konflikt og viser tydeligt hvordan en konflikt kan eskalere og hvor stor indflydelse den kan have på ens daglige liv, hvis der ikke bliver taget hånd om den.

Om oplevelsen af, og tankerne bag, at fungere som mægler i en konflikt der bliver filmet siger Jesper:

”Det var vigtigt, at der var plads til at mulighederne i mæglingsrummet kunne folde sig ud – og det var der. Vi glemte meget hurtigt, at der var kamera på, da vi sad rundt om bordet og mæglingen var i gang.”

”En ½ times TV, baseret på flere års nabokonflikt og mange timers mægling - Det er en udfordring. Tager man det i betragtning, syntes jeg faktisk at det er et temmelig godt resultat. Det giver et billede af konflikten, hvad det har gjort ved parterne og hvordan de finder frem til deres egne løsninger, sat ind i en mæglingsramme beskrevet af Bo og mig. Det der kom forholdsvis lidt med af, er at se hvordan mæglerne faktisk arbejder.  Jeg ville gerne have adgang til råbåndene og redigere et ”mæglers cut” hvor der kom mere med af hvordan mæglerne arbejder i mæglingsprocessen. Det bliver måske næste gang?”

Det bliver spændende at se om programmer skaber mere opmærksomhed på mæglingens muligheder?

Se programmet og deltag i debatten på Center for Konfliktløsnings facebook side.

Center for Konfliktløsning på Facebook

Se mere information om programmet på DRs programomtale:

Dr.dk

Update:

DR har nu et helt undersite med diverse artikler om konflikthåndtering og naboskab, blandt andet artiklen "Sådan bliver du en god nabo" med Bo Ørsnes fra centeret.
Find den her: Nabokrig