August 2010 (ekstra)

 
Invitation til arbejdsgruppemøde ang. medlemstræf efterår/vinter 2010
 
Indhold
1. Medlemstræf- arbejdsgruppemøde
2. Medlemsundersøgelse
3. Nye ressourcer til medlemsarbejdet     

Invitation til arbejdsgruppemøde: Planlægning af CfK’s medlemstræf

Hvilke aktiviteter skal der være på et medlemstræf i CfK regi?  Vil du gå på ”bazar” i forskellige konfliktfaglige miljøer? Vil du holde et oplæg eller høre foredrag om et specifikt konfliktfagligt emne? Vil du netværke med andre? Vil du give inspiration til at åbne en konfliktrådgivning? Eller noget helt femte?

Tirsdag den 7. september mødes planlægningsgruppen for ”CfKs medlemstræf 2010” for første gang, og der er brug for alle.  Ideen med medlemstræf er aldrig blevet brugt før i CfK, men medlemsundersøgelsen viste, at der var mange, der gerne ville være aktive i CfK, så derfor dette initiativ. Medlemstræffet er tænkt som en mulighed for gensidig udveksling og opdatering på konfliktløsningsområdet og som en mulighed for at networke på tværs.

Arbejdsgruppen får stillet ressourcer til rådighed, så der er mulighed for at leje lokaler og skabe en god ramme for et medlemstræf. Planen er at realisere et spændende, lærerigt, hyggeligt, oplysende og udviklende træf, der også skaber nye kontakter medlemmer imellem.   

Tirsdag den 7. September 2010 Kl. 17:00 til 19:00
Center for Konfliktløsning
Dronning Olgas vej 30
2000 Frederiksberg

Tilmelding til mødet bedes mailet til mig, Erik Helvard, på ehe@konfliktloesning.dk
(Jeg modtager også gerne gode ideer fra dig, hvis du ikke kan komme til første møde.)

Medlemsundersøgelse

Baggrunden for dette initiativ er naturligvis medlemsundersøgelsen, som blev afsluttet i marts måned.  Medlemsundersøgelsen har været vendt på både generalforsamling og bestyrelsesmøder og budskabet er klart – der er brug for flere medlemsaktiviteter! Når så mange af centerets medlemmer har ytret ønske om at deltage mere aktivt i centerets arbejde, er det oplagt at gå i gang og få ressourcerne i spil. Bare for at give et indtryk af, hvad CfKs medlemmer mener følger her et udpluk af svar fra undersøgelsen.

Hvorfor er du medlem af CfK?

•    77% ønsker opdatering på det konfliktfaglige område
•    63% ønsker at støtte den gode sag
•    44 % ønsker at blive engageret i konfliktløsnings aktiviteter

Hele 42,3 % af jer, der deltog i undersøgelsen, har givet udtryk for ønske om at støtte CfKs arbejde yderligere, ligesom 51,6 % ønsker kontakt til andre medlemmer. Medlemstræffet skal blandt andet ses som en mulighed for at støtte op om dette fantastiske engagement, der er at finde i centeret.
I forhold til medlemstræffet og måske som inspiration, kan jeg nævne, at de interesseområder der scorede højest i undersøgelsen var:

•    Konfliktløsning på arbejdspladsen 76,7%
•    Konfliktløsning på samfundsplan 58,3%
•    Konfliktløsning i familien 46,6%
•    Internationale forhold 35%

Ny medarbejder i centerkontoret

Da jeg er relativ ny på kontoret, og det meste af Danmark har været på sommerferie, er der ikke mange, der har haft kontakt med mig, endnu. Derfor vil jeg lige bruge denne lejlighed til at introducere mig selv.  Jeg hedder Erik Helvard og er blevet ansat her på centerkontoret pr. 1/7 som akademisk medarbejder.  Jeg er uddannet cand. mag i engelsk fra Københavns Universitet.  Jeg er blevet ansat til at sætte skub i medlemsaktiviteter i centeret, understøtte nye projekter (er blandt andet tilknyttet arbejdet med et ung-til-ung konfliktrådgivnings projekt) og synliggøre arbejdet med Restorative Justice. Jeg vil derfor være at finde til både ungemæglerkonferencen og workshoppen om fredscirkler.  Jeg har i det meste af mit liv været aktiv i forskellige organisationer, hvor jeg blandt andet har lavet forskellige awareness projekter. Jeg har desuden altid været fascineret af tanken om ikke-voldelig konflikthåndtering og frontkæmpere inden for dette som Mahatma Ghandi, Nelson Mandela og Martin Luther King Jr. 
Jeg glæder mig meget til at være med til at understøtte medlemmernes arbejde i centeret, og håber I vil tage godt imod mig!

4. august 2010 Erik Helvard, Center for Konfliktløsning