Konfliktløsning i Grupper

Center for Konfliktløsning udbyder nu et kursusforløb, der giver mulighed for at tilegne sig kompetencer i at facilitere konflikthåndtering i grupper og organisationer.

Målgruppe
Kurset retter sig mod deltagere, der har erfaring i konfliktløsning og mægling, f.eks. fra Center for Konfliktløsnings grunduddannelser. Man må forvente at blive indkaldt til en samtale.

Indhold
På Konfliktløsning i Grupper arbejder vi med:
• Grupper og konflikter – hvad sker der?
• Værdigrundlag og grundantagelser i forbindelse med konflikthåndtering i grupper
• Om at opbygge et godt og tillidsfuldt rum til konfliktarbejdet
• Kortlægning af konflikter og design af proces
• Metoder til konflikthåndtering i grupper
• Træning hvor vi afprøver forskellige metoder
• Arbejde med eksempler fra eget regi
• Magt, rang og hierarkier i en gruppe
• Parallelprocesser og samarbejdet i facilitatorgruppen
• Etiske dilemmaer i konfliktarbejdet med grupper

Arbejdsform
Undervisningen kommer til at veksle mellem korte teoretiske oplæg, dialog, refleksion, øvelser og gruppeprocesser.

Varighed og holdstørrelse
Kursets varighed er 10 dage fordelt på 4 dages internat på Sjælland og 2 gange 3 dages eksternat i København, Der vil være max. 20 deltagere på holdet.

Undervisere
Tre gennemgående undervisere er ansvarlige for forløbet og står for oplæg, gruppearbejde og øvelser.

Det får du ud af Konfliktløsning i Grupper:
• Træning i kortlægning af konflikter i grupper, og hvordan man kan designe en proces med gruppen
• Større indsigt og forståelse af gruppers dynamik i forbindelse med konflikt
• Erfaring med at lede og deltage i konfliktløsende processer
• Viden om forskellige metoder til konfliktløsning i grupper
• Selvindsigt i egne værdier, fortolkninger og grænser i forbindelse med konflikter i grupper

Deltagerbevis
Når du har gennemført Konfliktløsning i Grupper, får du udstedt et deltagerbevis fra Center for Konfliktløsning.

KURSET BESTÅR AF TRE MODULER (4 + 3 + 3 dage)

Tid og sted
Forår 2012
6. - 9. marts, intermat Maribo
18. - 20. april, eksternat København
14. - 16. maj, eksternat København
Undervisere
Bo Ørsnes, Birgitte Winkel og Anne Karin Smidt

Pris
Kr. 28.500,00 (medlemmer kr. 28.200,00)
Prisen omfatter 4 dages internat samt 2 x 3 dages eksternat.

Mere information og tilmelding aabnekurser@konfliktloesning.dk eller telefon 35 20 05 50 eller http://www.konfliktloesning.dk/webform/tilmelding